Læg din tunge rygsæk i skovbunden og find stien hjem til dig selv sammen med din naturterapeaut.
– Naturterapi for dig, der har brug for ro, retning og plads til at være præcis den, du er.
Nogle gange føles livet som at gå i kviksand, mens man leder efter en vej ud af tågen. Det starter måske som en lille knude i maven eller en tanke, der kører i ring. Men pludselig fylder det alt. Uanset om det er stressen, der har kvalt dit overskud, angsten der spænder ben, eller en ventesorg, som føles som en tung skygge. Måske er du forælder til et barn, der har svært ved at finde vej i skolen, og du er selv løbet tør for kræfter.
I naturen er der ingen, der kræver en forklaring, en statusrapport eller et hurtigt fix. Herude skal du ikke præstere noget. Jeg hedder Lene, og jeg inviterer dig med ud i det fri – ikke for at vi skal gå en “pæn” tur, men for at vi kan skabe et rum, hvor dit nervesystem får lov til at falde til ro. Her er der højt til loftet, jord under støvlerne og plads til alt det, der gør ondt – og alt det, der igen skal have lov at gro.


Hvorfor vælge mig?
En ergoterapeut med en klovn i lommen og skoven i blodet.
Hvorfor virker det her? Fordi jeg kombinerer 15 års erfaring fra socialpsykiatrien med naturens evne til at give os ro. Min baggrund som omsorgsklovn har lært mig, at vi ikke altid behøver en fastlagt plan for at skabe forandring. Nogle gange skal vi bare turde være i det, der er.
Hos mig får du:
- Ingen “Sygdomshistorie-maraton”: Vi behøver ikke starte med din journal på side 1. Vi starter dér, hvor du er lige nu.
- Professionel tyngde: Jeg ved, hvad angst, PTSD og fastlåste tankemønstre gør ved et menneske. Jeg holder rummet (og retningen), mens du finder roen.
- Et mentalt frikvarter: Som en af mine klienter sagde: “Det er som fitness for mit indre”. Du går herfra med en følelse af at være “fyldt op” på den gode måde.
Hvem kan jeg hjælpe?
Naturen har plads til alle – også de små grupper. Uanset om du er privatperson, leder eller sundhedsfaglig partner, er skoven et unikt terapilokale:

Til dig med “ondt i sjælen”
Uanset om det er stress, sorg eller store livsvalg, bruger vi naturens symboler til at skabe klarhed.

Til forældre og unge
Skolevægring og mistrivsel kræver et trygt rum uden krav. Det finder vi under trækronerne.

Til virksomheder & teams
Trænger afdelingen til at blive rystet sammen på en ægte måde? Lad os skifte mødelokalet ud med en bålplads og få gang i den menneskelige relation igen.

Til sundhedspersonale
Jeg er jeres forlængede arm, når den traditionelle samtaleterapi trænger til et supplement, hvor kroppen og sanserne er i fokus.
Skal vi finde din sti?
Du behøver ikke have overblikket for at starte. Det finder vi sammen. Lige nu kræver det kun ét skridt: At du rækker ud.


“Du fik mig til at føle mig tryg, set og anerkendt”
Jeg kom hjem med en klarhed og bevidsthed, som føles som en rigtig god støtte i mit liv lige nu. Jeg følte mig lettere, fordi jeg havde været fuldt tilstede i min følelser og min krop. Men også træt fordi det var så dybt et arbejde.
Du fik mig til at føle mig tryg, set og anerkendt for mine styrker.. og det menneskelig i min sårbarheder. Og det har desværre ikke altid været min oplevelse i terapi, så det betyder meget for mig.
Jeg er så glad for vi var i naturen, fordi det er så godt et rum til terapi. Og jeg er glad for at have lidt minder fra dagen (sten, tang og havsvamp) med hjem, for den vil jeg gerne huske.
–Anonym
Hvad folk siger
“Min indre verden findes i naturen🙏❤️”
Det oplevede jeg, da jeg havde fornøjelsen af at tilbringe 3 timer sammen med Lene ved Vedsø.
Det var virkelig givende, at fordybe mig i naturen, med mig som udgangspunkt.
Jeg ønskede at blive mere samlet, groundet og samtidig åben for at tage livet udenfor mig ind.
Lene var god til at stille spørgsmål og komme med input, så jeg fik et andet perspektiv på de tilstande og sider i mig, som jeg ikke synes så godt om. Jeg så ressourcer og kvaliteter som jeg ikke havde fået øje på.
Lene var god til at følge mig i min proces. Hun var indlevende, nærværende og meget behagelig at være sammen med. Jeg var tryg ved at dele ud af mig selv. Jeg oplevede at hun var god til at gribe det jeg sagde, og guide mig videre derfra. Jeg kunne ligeså stille mærke mig selv igen, og det blev nemmere at mærke mine grænser og hvad der føltes rigtigt for mig. Det var en virkelig spændende proces at være i ❤️ Det føltes som fitness for mit indre.
Jeg mødte op i en sammenknuget tilstand med en del bekymringer. Undervejs kom jeg ud af min skal, følte mig mere åben og i live, og bagefter kunne jeg se, at jeg overhovedet ikke havde skænket mine bekymringer en tanke. Faktisk kom jeg først i tanke om det der bekymrede mig, 2 timer efter jeg var taget derfra 👏
Da vi var færdige var jeg fyldt op, på en god måde. Jeg havde fået så meget ud af det. Processen og de nye indsigter skulle hjem og fordøjes.
Det var befriende at det ikke var nødvendigt at fortælle min historie eller ret meget om mig selv, for at vi kunne arbejde sammen.
Du får mine bedste anbefalinger, kære Lene ❤️ og jeg ser frem til at tage afsted sammen med dig igen 👏😍
–Camilla