Mød naturterapeaut Lene: En guide med 15 års erfaring, en klovn i lommen og begge ben på skovbunden

”Jeg bruger ikke altid en masse ord, men jeg mærker energien. For mig er naturen ikke bare et sted, jeg besøger – det er der, jeg hører hjemme.”

Det kan lyde som en stor mundfuld: Ergoterapeut, omsorgsklovn og naturterapeut. Men for mig hænger det hele sammen. Det handler om at møde mennesker dér, hvor de er – uden facader, uden spørgeskemaer og uden krav om at skulle “præstere” sin egen helbredelse.


Fra socialpsykiatrien til trækronerne

I 15 år har jeg arbejdet som ergoterapeut inden for socialpsykiatrien. Jeg har besøgt utallige hjem, siddet i væresteder og vejledt studerende. Jeg har mødt mennesker med de tungeste bagage; angst, PTSD og dyb sårbarhed.

Den erfaring har givet mig min faglige ryggrad. Jeg ved, hvordan sindet kan låse sig fast, og jeg er ikke bange for at stå sammen med dig i det, der er svært. Jeg har set det meste, og jeg holder rummet for dig, når du har brug for det.

Hvorfor klovnen og skoven?

I 2020 valgte jeg at gå selvstændig som omsorgsklovn. Hvorfor? Fordi klovnen ejer evnen til at være i nuet uden en fastlagt plan. Den tør fejle, den tør grine, og den tør fremfor alt skabe en relation, der er ægte.

Den tilgang har jeg taget med mig ud i skoven. Som uddannet naturterapeut bruger jeg naturen som vores fælles terapilokale. Her er jeg ikke den “kloge ekspert”, der skal fikse dig. Jeg er din guide, der hjælper dig med at få øje på de ressourcer, du allerede har – præcis som det lille agern, der gemmer på hele styrken til at blive et stort egetræ.

Naturterapeaut Lene Mortensen

Hvem er jeg, når jeg ikke er i skoven?

Jeg er født og opvokset i Viborg og har været spejder i rigtig mange år. For mig er det at træde ud i skoven som at komme hjem. Det er her, jeg selv finder min varme og min energi.

Når du går en tur med mig, får du:

  • Nærvær uden tidspres: Vi tager det i dit tempo.
  • Faglig indsigt: Min baggrund betyder, at jeg ved, hvad der sker i dit nervesystem.
  • Plads til det hele: Der er plads til både tårer og det skæve smil.

Jeg glæder mig til at møde dig på parkeringspladsen, mærke roen lande og tage de første skridt ud på stien sammen med dig.

Naturterapi i skoven

Hvad er en naturterapeaut?

Mange spørger mig, hvad forskellen er på en almindelig gåtur og en session hos en naturterapeut. Kort fortalt bruger jeg naturen som min “med-terapeut”.

Naturterapi er en videnskabeligt baseret metode, der kombinerer psykologisk indsigt med naturens unikke evne til at berolige vores nervesystem. I stedet for at sidde over for hinanden i et lukket rum, bruger vi skovens symboler, dufte og lyde til at åbne op for de svære følelser. Naturen fungerer som et spejl for dit indre landskab; når vi ser et agern spire eller et træ, der står fast i stormen, bliver det lettere at forstå og bearbejde vores egne processer.

Som naturterapeut er min opgave at guide dig gennem disse oplevelser og sørge for, at du altid føler dig tryg, holdt og hjulpet – præcis som du så det i historien om agernet og ønsketræet.

Vil du læse mere om naturterapi så er der nogle rigtig gode ressourcer på natur-terapeaut.dk’s hjemmeside under “Hvad er naturterapi”